mandag den 31. marts 2014

Hooks, Rups og Tomahawks på Kullen


Endeligt!
Endelig fandt Mathias og jeg en weekend hvor vi begge ikke var travlt optaget af, enten at sælge udstyr til klatre glade københavner eller lave diverse partikel målinger midt om natten.

Så nu skulle det være, vores sidste mulighed for at komme på rigtigt klippe inden Kjerag, og traditionen tro lovede DMI selvfølgelig traditionen tro storm, død og ødelæggelse hen over weekendten som normalt. 
 
Kile-klippeklatrekursus kullen i 2012 ( ja det tog også os et par gange at udtale det rigtigt. )


Men det skulle ikke stoppe os, det endte med at blive fantastisk vejr! Vi havde måske ikke lige frem høj sol men vi var godt i læ på kullens nord side omkring Gubbamalen hvor vi på første dagen efter at have forladt tårnby omkring middag endelig ankom til kullagårdens parkeringsplads, dagens første rute blev Planet Zork som Mathias hoppede på, med stort entusiasme!
Der gik faktisk ikke mere end en placering før Mathias med stor glæde udbrød "det er jo en perfekt Tomahawk placering!!" Og til hans store glæde fik han sat næsten hele sit rack af de små økser på den 18 meter lange rute. alt i alt så var det en meget lovende start på Mathias' karriere om aid klatre.

Derefter kom det til undertegnende som prøvede kræfter med afkortet version Lynet, en ikonisk A2 rute på et 30graders overhæng, heldigvis med masser af gode kile og friend placeringer hele vejen op af overhænget, men det var slet ikke cruxet.. ak nej, for vi havde nemlig udset os et dejligt meget solidt anker som vi kunne sætte vores portaledge op i.

Men ak efter en akavet travers og efter mange problemer, sad vi endeligt begge i ankret.
Derefter begyndte den sædvanlige kamp med portaledgens ramme, der efter lidt tid kom på plads og vi kunne endeligt begynde at stabilisere den, hvilket den overhængene væg vi have sat den op på bestemt ikke gjorde nemmere, så da klokken blev hen omkring midnat blev vi begge enige om at fire ned og sætte den op kun en meter over jorden.
Bestemt ikke den vilde eksponering som vi begge havde håbet på, men til gengæld var vi næste morgen (til vores store overraskelse) enige om at det var en af de bedre nætters sov vi havde fået i lang tid ;)

Søndag gik med at pakke portaledge og udstyr ned og klatre nogle flere aid ruter i nærheden, og inden vi havde set os om var det blevet mørkt. Så vi besluttede os for at spare tid og overnattede derfor i DBKK's hytte.  Så kom mandag og nu skulle det være, vi havde nu begge klatret et par ruter af graden A2 og havde fået masser af blod på tanden, så vi kom hurtigt ud af døren og kørte direkte mod Nimis og A3 ruten "Skånsk får farm"! som med sine 13 meter jo nærmest kun er et boulder problem i forhold til nogle af de 50 meter lange reblængder vi vil komme ud for på Kjerag!

Det var alt hvad vi have håbet på, en start på en dårlig str. 1 Tomahawk til en Rurp (!!)  Og på tros af ingen af os nogensinde er blevet undervist i artificiel klatring, og slet ikke pitons og deres placeringer var vi begge enige om at den vist ikke var den aller bedste placering, selv for en Rurp!

Derefter føj jeg op af det tynde ris, fra den lille rup kom endnu en dårlig tomahawk til den mindste BD pecker, Bomber! tænkte jeg, det er næsten lige før at jeg har lyst til at falde på den her!
Ret selvsikkert, trådte jeg langt op på mine aiders til en lille horisontal sprække, hvor efter lidt søgen så fandt to små mikro kiler sig vej ind i den lille sprække; en slags anker midt på ruten.
Der fra gik jeg fra den ene BD Talon hook til den næste lille krog.

Ikke skræmt men bare overrasket over at hænge på så lidt, så eksponeret, på noget så blankt, stoppede jeg og tog et billede for at få ro på nerverne før jeg forsatte ud af den lille sprække som nu var gået fra at være lodret til næsten horisontal.

Derefter føltes selv de mindste brass offsets og den største BD grapling hook som noget man ville kunne tage lange fald på!


Emil tester en Talon hook, før han træder over i den.

Og Mathias skulle selvfølgelig også prøve kræfter med bæstet, efter at have stået og kigget på den Rurp som jeg havde sat mens han havde sikret mig, var blevet enig med sig selv om at den slet ikke sad godt nok! Og den da lige skulle have et par slag mere, bare lige for at banke den helt ind, Hvilket resulterede at den fine Rurp som jeg ellers tideligere havde bounce testet, og holdt fint, fløj ud lige forbi hans hoved med en fart som kunne få en til at tænke på.. Hvorfor er der egentligt ikke flere der klatre med sikkerhedsbriller?: )
Mathias tilbage på den Rurp som han rev ud!

tirsdag den 25. februar 2014

Påske projektet..

Med Canada vel overstået er Mathias og jeg gået gang med at forberede vores næste tur.

Denne gang er det den legendariske Kjerag højvæg i lysefjorden, Norge som står for skud, med sine næsten 1000 meter lange ruter er det et oplagt mål til at teste vores drømme og ambitioner inde for Big wall klatring og alt, hvad det indebærer.
Og spændende ser det ud. Egentlig fik vi vores inspiration til turen fra den danske bestigning af ruten "Mellow Yellow" 400 m  6- C2 i juni 2011, som blev beskrevet i det danske outdoor magasin LUKSUS, og det var denne artikel, der fik os til at slå øjene op for Big wall klatring i Norge. 

Så efter mange sene nattetimer på diverse danske, norske og amerikanske hjemmesider og klatre fora, fandt vi endelig frem til en fører på området i form af en PDF. fil som kan findes her, fra 2009.
Og ret hurtigt blev vi fanget af Kjerags Nordvæg, som rejser sig næsten lodret op fra fjorden over dobbelt så høj som Tauveggen som huser M.Y og med næsten udelukkende med hårde trad. Og med aid ruter på mellem 17 og 21 reblænger, var det et oplagt om dog noget ambitiøst mål for to ultra motiveret big wall jumfruer som os.
Kjerags 'Nordveggen'. Billede er lånt fra bogen "Turklatring i Rogaland"
Velvidende at 'Nordveggen' bestemt ikke er den nemmeste væg til at teste vores evner, (eller mangel på samme) har vi alligevel valgt, at påskeferien skal bruges på den  21 reb længders rute med det betrykkende navn "Angsten eter sjelen" med ben hård aid og fri klatring, og med et crux på A3 over 700 meter oppe af ruten, bliver det en udfordring som aldrig før!


Og med kun 19 bolte i alt på hele ruten, og langt de fleste mellem standpladserne for at holde graden nede, så bliver muligheden for vende om, når vi først er oppe, en bekostelig affære.


tirsdag den 11. februar 2014

Klatring i det gamle KIK..

I vinteren 2012/13 var vi så heldige at blive en del af Københavns Isklatre klub (KIK).
Klubben havde været så heldige at få de gamle plader fra den skotske isklatrer Malcolm Kent's Drytool boulder, og ved at søge Carlsberg byen fik KIK lov til at stille en ny drytool boulder op på deres område, uden at give en krone for det.

Da Nørrebro klatreklub var i gang med at flytte til deres nye faciliteter, fik vi deres gamle madrasser til at sikre os i nogle af vores spektakulære fald med økser flyvene om ørerne ;)

Vores væg var originalt malet en kedelig hvid, men blev over en nat gjort til Danmarks flotteste klatrevæg,  da en ukendt kunstner valgte at dekorere den med et Pink Panther inspiceret motiv, at dette skulle være en reference til den kendte mix rute i Kandersteg af selv samme navn er dog tvivlsomt ;)

Desværre nåde væggen ikke at stå længe da lokale misbrugere fandt vores madrasser behagelige og vores tag over overhænget yderst interessant, dette resulterede desværre i at Carlsberg byen ophørte samarbejdet med os.


Vi håber nu lidt over et år senere at vi snart kan få sat en ny væg op inden den næste is og mix sæson starter.

Billeder fra Canada

 Egentlig var tanken at fortælle dag for dag, om turen i Canada, men i stedet får i nu et lille udsnit af billederne, og så må historierne komme senere.

Mathias på en ukendt 3 grads isrute i Junkyards, Canmore
Emil på endnu en ukendt 3.grads rute, denne gang i Kings creak, Kananaskis, AB

Mathias på 3 pitch af The Peanut gallery, Ghost, AB.  WI4
Emil på noget meget tyndt is, Johnsons canyon, AB
Mathias på den lidt juggede og nærmest boulder-agtige is, Johnsons canyon, AB